Hvad må julegaven koste?
Mange virksomheder vælger at give deres medarbejdere en julegave. Men nogle arbejdsgivere er i tvivl om hvad julegaven må koste?, hvad må man give?, eller om julegaven skal indberettes til SKAT? Du finder svaret her : – )
Hvad må julegaven koste?
Hvis en julegave, skal være skattefri for medarbejderen, må den som hovedregel koste op til kr. 900. Julegaven er under kategorien ”mindre personalegoder” hvor bagatelgrænsen er på kr. 1.200. Det betyder, at en medarbejder må modtage gaver og påskønnelser for i alt kr. 1.200 om året, uden at det udløser beskatning.
Hvis arbejdsgiver ikke har givet andre gaver i løbet af året, må virksomheden give op til den fulde bagatelgrænse på kr. 1.200. Julegaven vil stadig være skattefri.
Hvilke julegaver er ikke accepteret?
Det er som udgangspunkt op til virksomhedens selv at bestemme, hvad medarbejderne skal have i julegave. Dog vil kontanter og ikke specifikke gavekort blive sidestillet som pengeløn og der skal ske fuld beskatning.
Særligt for gavebeviser
Et gavebevis, der indeholder en liste til at vælge mellem flere forskellige gaver kan forsat gives skattefrit, hvis indholdet er bestemt af arbejdsgiveren. Dette gælder også gavebeviser til f.eks. en restaurant eller kur- og kroophold, hvor gaven ikke kan byttes til andre ydelser eller ombyttes til kontanter.
Skal du som lønansvarlig indberette julegaven?
Hvis virksomheden giver en julegave op til kr. 900 skal du som lønansvarlig ikke gøre noget. Julegaver op til kr. 900 er nemlig skattefrie.
Hvis der er givet andre gaver og påskønnelser i løbet af året for i alt kr. 600 og der gives en julegave på kr. 900. Så skal medarbejderen selv angive kr. 600 på sin årsopgørelse, da den samlede bagatelgrænse på kr. 1.200 er overskredet. Dog er grænsen for julegaver på kr. 900 ikke overskredet og derved skattefrit.
Hvis virksomheden giver en enkeltstående julegave på over kr. 1.200, skal du som lønansvarlig indberette hele beløbet for medarbejderen. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder er overskredet.
Julefrokost
Generelt er deltagelse i årets julefrokost skattefrit for medarbejderne. Dog skal festen være rimelig i omfang og varighed.
Hvis det er kutyme på virksomheden, må en evt. ægtefælle også gerne deltage i festen uden det udløser beskatning. Virksomheden må derudover også betale for en overnatning i forbindelse med julefrokosten.
Opsummering
- Julegaven må i 2022 koste op til kr. 900. Men hvis der ikke er givet andre gaver eller påskønnelser i løbet af året, må julegaven koster kr. 1.200.
- Ved enkeltstående gaver over kr. 1.200 skal arbejdsgiver indberette det fulde beløb.
- Du kan læse mere om julegaver på skat.dk.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]