Løn og refusion ved sygdom
Hver dag får mange arbejdergivere en sygemelding fra deres medarbejdere. Det kan dog være meget svært at gennemskue reglerne omkring løn og refusion ved sygdom.
Sygemelding fra medarbejder
Det er op til den enkelte arbejdsplads at lave regler for hvornår og hvordan medarbejderne skal melde sig syg. Hvis der ikke er fastlagt regler, skal sygdom meldes senest 2 timer efter normal mødetid. Arbejdsgiver kan bestemme om det kan ske via mail, SMS eller telefon.
Skal arbejdsgiver udbetale løn under sygdom?
Det er afhængig om ansættelsesforholdet, om arbejdsgiver skal udbetale løn under sygdom.
- Hvis der er tale om en funktionær skal arbejdsgiver udbetale fuld løn.
- Hvis virksomheden har en overenskomst, er det den der er gældende.
- Hvis medarbejderen har været ansat i min. 8 uger og arbejdet mindst 74 timer, skal arbejdsgiver udbetale sygedagpenge.
Hvornår kan arbejdsgiver modtage refusion?
Som hovedregel skal arbejdsgiver selv dække de første 30 kalenderdage. Dette kaldes for arbejdsgiverperioden og gælder både løn under sygdom og sygedagpenge.
Efter 30 dage kan arbejdsgiver få refusion, hvis medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet. Dette betyder at medarbejderen skal have været ansat i 8 uger og arbejdet mindst 74 timer.
Hvor meget kan arbejdsgiver modtage i refusion?
Arbejdsgiver kan modtage refusion, som svarer til de sygedagpenge som medarbejderen selv ville haft ret til fra kommunen. Arbejdsgiveren skal derfor selv dække en evt. differencen.
Sygedagpengesatsen i 2022 er kr. 4.465,00 om ugen og bliver reguleret en gang om året.
Anmeldelse af sygdom
Det er vigtigt at arbejdsgiver eller den lønansvarlige anmelder sygdommen rettidig, ellers kan retten til refusion bortfalde.
- Hvis du udbetaler løn under sygdom, skal du anmelde sygdom senest 5 uger efter første fraværsdag.
- Hvis du udbetaler sygedagpenge, skal du anmelde sygdom senest 1 uge efter at udbetalingen er stoppet.
- Hvis du ikke udbetaler løn under sygdom, skal du anmelde sygdom senest 2 uger efter første fraværsdag.
Særligt for § 56 aftale
Hvis en medarbejder har indgået en § 56 aftale kan arbejdsgiver opnå refusion allerede for første fraværsdag. En § 56 aftale er til personer der lider af en langvarig eller kronisk sygdom. Aftalen indgås mellem lønmodtager, arbejdsgiver og kommunen.
Dagpengeforsikring
Mindre private virksomheder med en samlet lønsum under kr. 7.813.750 (2021 sats) kan tegne en forsikring, som giver ret til refusion allerede fra 2. fraværsdag. Der gives ikke refusion for den første fraværsdag. Forsikring koster 1,02% af virksomhedens samlede lønsum. Forsikringen kan tegnes på virk.dk.
Opsummering:
- Udarbejd regler for hvornår og hvordan medarbejderne skal melde sygdom. F.eks. i personalehåndbogen.
- Husk at overholde tidsfristerne for anmeldelse af sygdom, ellers kan du miste retten til refusion.
- Overvej mulighederne for at tegne en sygedagpengeforsikring.
- Deltag i vores kursus om barsel og sygdom, hvis du vil vide mere.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]